Emil Bønnelycke Blues

-
-

Ja, Emil Bønneløcke er i Sandhed én af Den gamle Nars "Homies". Men han brændte sig op... - 1920'ernes Stjernehimmel var hidsig og heftigt besat, men forinden, ak! - i hans gyldne Aar, da han skrev saa det dansede, og han straalede og skinnede og brillerede: Han var hip før det var hipt at være hip og mere kendt end baade Tom Kristensen og Hank Marvin.

-

-

Emil Bønnelycke Blues (1927)


O! Sangen i mit Blod og i mit Ho'd
har mistet Bruset, Tidens iltre Mod.
Og Verdens Skarphed og den Puls, jeg har,
er sygemeldt og har en træt Vikar.
Pausemelding, Komma, Telegraf.


Passionen bli’r til Flegma i min Haand.
Den lette Gestus vejer ret et Ton.
En kvik Bemærkning flytter sig kun tungt.
Personligheden ældes ved alt ungt.
Sporskift — Radikaler - social.


Jeg hylded dette Sekel, gav det Start,
dets Førstemand, med Damp, Benzin, med Fart.
Maskinen! Staalet! Tempo! Gav jeg Ord —
og blev kørt træt, blev Seklets første Mord.
Metriktræthed. For gammel. Reaktion.


Klare Farver var der hér engang!
Verden gabte ikke af min Sang!
Unge Piger kluklo ved min Arm!
Udraabstegn garnered jeg med Larm!
Sporvogne! Klir! Kafeer! Klar!

-

-